Hvad er uskiftet bo?

En efterlevende ægtefælle kan, hvis der kun er fællesbørn i ægteskabet, frit vælge at sidde i uskiftet bo med ægtefællernes fælleseje. Det vil sige, at der ikke skal udbetales arv, men at længstlevende beholder det samlede fællesbo, og samtlige værdier indtil længstlevende dør. Længstlevende kan også sidde i uskiftet bo med afdødes særbørn. Dette kræver dog samtykke fra samtlige særbørn.

Hvis man vælger uskiftet bo, skal man som længstlevende være opmærksom på, at det medfører, at man overtager ansvar for afdødes gæld.

Først når længstlevende dør, fordeles arven mellem ægtefællernes arvinger.

I forskellige situationer har længstlevende ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo. Det er fx hvis boet er insolvent, eller længstlevende er under konkursbehandling. Uskiftet bo er heller ikke en mulighed, hvis boet kan behandles som boudlæg eller ægtefælleudlæg, eller hvis afdøde ikke havde børn.

Såfremt man ønsker at sidde i uskiftet bo, skal man anmode Skifteretten herom. Der skal indsendes en blanket med oplysninger om ægtefællernes formueforhold pr. dødsdag.

Hvad koster uskiftet bo?

Uskiftet bo koster kr. 500 i retsafgift.

Hvad er fordelene ved uskiftet bo?

Ingen omkostninger til skifte udover retsafgift
Ingen udredning af arv til livsarvinger
Valgfrihed om tidspunkt for skifte

Hvad er ulemperne?

Længstlevende påtager sig afdødes gældsforpligtigelse (dog proklama)
2 bundfradrag ved endeligt skifte (modsat ægtefælleudlæg)
Begrænsninger i længstlevendes råden (misbrug og vederlagskrav)
Begrænset testationskompetence
Ingen fortrydelsesret
Udelukket at indgå nyt ægteskab
Eventuelt deling af forsikringssummer tilgået boet
Fremtidige indtægter går med i skiftet